Conversion Rate Increase Red Button - Finger Pushing Button of Black Computer Keyboard. Blurred Background. Closeup View. 3d Illustration.-325310-edited.jpeg

Som betalingsleverandør gennem 20 år, har vi i DIBS samlet en masse god viden og erfaring med online betaling. Webshops vil gerne have flere kunder igennem butikken og forbrugerne vil gerne have et enkelt og hurtigt købsflow. Så hvordan kan du give dine kunder en bedre købsoplevelse, samtidig med at du øger din konvertering? Det er faktisk to sider af samme sag, og kan gøres ganske enkelt. Her får du tre råd, som tilsammen kan opfylde både dine og forbrugernes ønsker.

1. Hold øje og analyser årsager til afbrudte køb

Det er vigtigt som webshopejer, at holde øje med betalingsflowet i din webshop. Det er en god idé, at foretage jævnlige test-køb, hvor du sætter dig i dine kunders sted og vurderer om selve betalingsdelen af købsoplevelsen lever op til de forventninger du selv har, når du handler online. For mange pop-up vinduer eller steps på vej til betalingen er et eksempel på nogle af de faktorer, der spiller ind i forbindelse med afbrudte køb. Ifølge DIBS’ rapport Dansk E-handel 2017 har hele 38% af alle danskere prøvet at afbryde et køb. Nogle af de største grunde til afbrydelse af køb er bl.a. usikkerhed om betingelser, manglende produkt- og serviceinformation, besværlighed forbundet med at indtaste personligoplysninger eller at selve betalingsprocessen simpelthen ikke fungerede ved købet. Tjek derfor hvor i betalingsflowet dine kunder typisk vælger at ”springe fra” deres køb og sørg for at optimere de steder. 

2. Giv dine kunder et godt og samlet overblik

Som nævnt i punkt 1 er en af grundene til, at forbrugere vælger at afbryde deres køb manglende produkt- og serviceinformation. Selv om man som webshop har gode produktbilleder og gode beskrivende tekster, kan opfattelsen af dette være en helt anden hos forbrugerne. Det kan for eksempel skyldes at informationen ikke står det rigtige sted og dermed skaber usikkerhed i købsflowet.

Et eksempel på dette kunne for eksempel være en webshop som sælger tøj og en kunde der har købt lidt forskelligt og går til kassen. Dernæst går kunden videre til at indtaste leveringsadresse, men her bliver kunden mødt af et nyt vindue, hvor han/hun ikke længere kan se hvad der er blevet lagt i kurven. Samme situation kan gøre sig gældende ved betalingsvinduet, hvor kunden mister overblikket over, hvilke varer der er blevet lagt i kurven. Der er mange forbrugere, som glemmer hvad de reelt har lagt i kurven, når de kommer til et betalingsvindue. Her risikerer man som webshopejer, at kunden springer fra vinduet, går tilbage til kurven og i værste fald ikke ender med at gennemføre købet.

Der er flere måder man kan løse denne udfordring på, hvoraf en mulighed er at implementere et såkaldt ”embedded checkout” der samler oversigten af varer, adresse og betalingsoplysninger. På den måde kan dine kunder både se hvad de køber, for hvor meget de køber og hvor det bliver sendt til på ét samlet sted. Derved undgår du også, at dine kunder bliver i tvivl om eventuelle yderligere omkostninger og du giver dem større kontrol over deres ordre.

3. Gør det nemt og hurtigt at betale 

Der findes flere måder, at gøre det lettere for dine kunder at betale. En mulighed er, at tilbyde dine kunder en brugerprofil, hvor de kan gemme deres adresseoplysninger og næste gang de handler dermed slippe for at skulle indtaste dem igen.

Der findes også mulige add-ons til betalingsløsninger, som har den funktion at de gemmer forbrugernes kortoplysnisninger i betalingsvinduet -  det er også en god måde, at mindske risicien for afbrudte køb. Faktisk vil 34% af de danske forbrugere gerne slippe for at indtaste deres kortoplysninger når de handler online.
(kilde: Dansk e-handel 2017). 


Mangler du en checkout, der kan øge din konvertering? 

I vores nye løsning Easy har vi designet et betalingsflow med det specifikke formål at øge konverteringen i vores kunders webshops.

Compare-Danish.gif
Her kan du se en animation af betalingsflowet i DIBS nye checkout løsning Easy sammenlignet med den traditionelle checkout løsning, hvor en kunde først lægger sin vare i kurven, går til kassen, indtaster navn og adresseoplysninger, indtaster sine kortoplysninger og trykker køb.

Betalingsprocessen er her forkortet og forenklet, ved at gemme både kort- og adresseoplysninger på tværs af alle webshops der benytter Easy. Kunden kan med blot et enkelt klik betale og skal ikke til at hente sit betalingskort og indtaste både disse oplysninger og adresseoplysninger. Sådan mindsker man andelen af afbrudte køb, øger sin konvertering/omsætning og giver kunden en bedre købsoplevelse. 

Kunne Easy være noget for dig? Så ring til vores salgsafdeling på 70 20 30 77 og hør om dine muligheder for at øge din konvertering med et Easy betalingsflow. 

New Call-to-action
Natalia Laursen

Natalia Laursen

Natalia er Nordisk Digital Manager i DIBS Danmark og blogger blandt andet om konverteringsoptimering, og hvordan du kan tjene mere i din webshop

Kommentarer