Best Content. Multicolor Inscription on White Brick Wall with Doodle Icons Around. Best Content Concept. Modern Style Illustration with Doodle Design Icons. Best Content on White Brickwall Background.-051747-edited.jpeg

“Fokusér på skabelsen af det værdifulde indhold” er en frase, der hyppigt ytres i markedsførings- og kommunikationsbranchen. Der dykkes dog for sjældent ned i, hvordan man skaber det værdifulde indhold; dette vil jeg derfor forsøge at give et bud på i dette indlæg.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg i løbet af det sidste år har hørt et menneske, jeg deler branche med, ytre, at man skal fokusere på skabelsen af værdifuldt indhold. Frasen florerer i statusopdateringer på LinkedIn, blogindlæg, uddannende videoer, foredrag og mange andre steder.

De første gange, jeg stødte på frasen, nikkede jeg anerkendende uden at reflektere over, hvor unyttigt rådet i sig egentlig var.

Frasen forfulgte mig dog som et råb i en tunnel, og på et tidspunkt begyndte jeg at gruble over betydningen. Da gik det op mig, at man spiller med lav indsats, når man fortæller omverdenen, at denne bør fokusere på skabelsen af det værdifulde indhold. Dette kan nemlig oversættes med: “Lad nu være med at producere unyttigt, ligegyldigt content og distribuere dette,” og dette burde være en selvfølge. 

Hvis man vil give et værdiskabende råd om værdifuldt indhold, skal dette derfor ikke være: “Fokusér på skabelsen af det værdifulde indhold.” I stedet for skal rådet beskæftige sig med, hvordan man skaber det værdifulde indhold, og hvad der kendetegner indhold af denne type, for der er ingen tvivl om, at værdifuldt indhold fastholder modtageren, og at det er yderst gavnligt for ens forretning at producere kvalitetscontent.

Kontekst har stor betydning for, hvorvidt indhold opfattes som værdifuldt

Der er mange ydre faktorer, som har indflydelse på, i hvilket omfang indhold anses som værdifuldt af modtagerne. Det er sjældent, at indhold opfattes som værende værdifuldt af alle og enhver. Særligt kontekst har stor betydning for, hvorvidt indhold bliver opfattet som brugbart og værdiskabende af størstedelen af modtagerne.

Lad mig konkretisere: Ville denne artikel blive opfattet særligt positivt og værdiskabende i Nationens kommentarspor til en artikel om en halvnøgen ungmø? Næppe. Her ville bonerte og dumsmarte kommentarer være mere passende og velsete. Heldigvis befinder vi os ikke på Nationen. Vi befinder os på en fin blog, hvor der deles brugbare tips og viden til folk med interesse i e-handel.

Ovenstående betyder altså, at man bør designe sit indhold efter målgruppen og den platform, hvor indholdet skal optræde.

Tre kendetegn for værdifuldt indhold

Jeg vil hævde, at indhold, der er værdifuldt, kan defineres ved at være indhold, som påvirker modtageren på en måde, så vedkommende føler, at han/hun får noget ud af indholdet.

Som bemærket afhænger det meget af målgruppen, hvad denne finder værdifuldt og givende. Jeg har dog noteret tre træk, som hyppigt kan bruges til at beskrive værdifuldt kvalitetsindhold:

  1. Indhold, der indeholder nyttig viden, bringer stort set altid værdi for en gruppe.
  2. Underholdende indhold stimulerer modtagerne på en behagelig måde, og det giver derfor mening at omtale indhold af denne type som værdiskabende. Udfordringen er dog, at der ikke er nogen fast definition på, hvad underholdning er. Hvad der begejstrer og fastholder mig, fastholder ikke nødvendigvis dig.
  3. Hvis indhold er passioneret, har det ofte en række følgevirkninger, der øger chancen for, at indholdet opfattes som værdifuldt. Passioneret indhold er nemlig ofte levende skrevet, og man fornemmer tydeligt, at afsenderen har noget på hjerte. Afsenderens passion vil i mange tilfælde smitte af på modtageren, uanset om passionen er for musik, kendisser,  senge eller noget fjerde.
Gæsteblogger: Jesper Nørskov Jensen

Gæsteblogger: Jesper Nørskov Jensen

Jesper Nørskov Jensen er uddannet cand.it. ved Aalborg Universitet og arbejderhar freelance med SEO, kommunikation og content marketing. Han udvikler og er medejer af findenkaereste.dk.

Kommentarer