Business word in dictionary emphazised by a magnifying glass-316059-edited.jpegSoMe, SEO, CTA - Googler du også i smug forkortelser og ord, som du føler at du burde kende? Vi har samlet en lille ordbord, som hjælper dig med at forstå nogle af de marketingord, som du oftest støder på i hverdagen.

  • Adwords
    Når du søger på Google, vil du ofte se, at der står ”annonce” under nogle af søgeresultaterne. Det betyder, at en virksomhed har betalt for at du skal se deres annonce, når du foretager en søgning på nogle bestemte søgeord. Du kan lave dine egne annoncer, baseret på søgeord, i Google Adwords.
  • (Google) Analytics
    Google Analytics er et gratis analyse- og statistikprogram, som hjælper dig med at få overblik over besøgende på dit site. Du kan bl.a. se, hvor de besøgende kommer fra, hvor længe de opholder sig på dit website og hvilke sider de kigger på.
  • B2B
    Business to business = Virksomheder som sælger varer eller tjenester til andre virksomheder.  
  • B2C
    Business to consumers = Virksomheder som sælger varer eller tjenester til forbrugere
  • Call-to-Action (CTA)
    En Call-to-action er ofte en ”knap” eller et billede, som opfordre dine besøgene til, at udføre en bestemt handling – det kunne f.eks. være, at tilmelde sig jeres nyhedsbrev, downloade en brochure, købe et produkt eller noget helt fjerde.
  • Content 
    Content er i princippet alt det indhold, du skaber. Blogindlæg, nyhedsbreve og webinarer er blot nogle eksempler på content.
  • Content marketing
    Indholdsbaseret markedsføring, som bygger på, at du skaber en sammenhæng mellem dine produkter, din branche og din virksomhed. Det kan du bl.a. gøre ved, at skabe indhold som fortæller hvordan dine produkter kan anvendes, hvordan man kan optimere sin forretning ved hjælp af dine produkter/services, eller inspirere folk i din branche f.eks. gennem en blog. Content Marketing er til for, at lokke nye kunder til og skabe merværdi for dine nuværende kunder.
  • Leads
    Når man taler om leads, skelner man typisk mellem marketingleads og salgsleads. Et marketinglead er en person som har udvist en adfærd der gør, at han eller hun er modtagelig for mere content. Et salgslead vil ofte være et marketinglead, som har interageret så meget med webshoppen og/eller dit content, at der er en reel chance for at han/hun er klar til at foretage et køb.
  • Konvertering
    En konvertering indebærer, at de som besøger din webshop opfylder én af de mål som du har opsat. Ordet bliver oftest brugt når besøgende køber noget i webshoppen, og dermed konverterer til kunder. En konvertering kan dog også bruges om andre mål, som f.eks. besøgende som udfylder en formular, og dermed bliver til et lead.
  • Marketing automation
    Idéen med marketing automation er, at tilbyde personligt indhold og tilbud til leads, som forhåbentligt bliver kunder på længere sigt. For at gøre processen så effektiv som muligt, kan du benytte dig af marketing automatiseringssystemer, som er software, der er designet til automatisk at udsende marketingmaterialer, afhængigt af modtagerens interesser og tidligere aktiviteter.
  • SEO
    SEO står for Search Engine Optimization – altså søgemaskineoptimering. SEO handler om, at forsøge at være så højt oppe i søgeresultaterne som muligt, f.eks. i Google. Opnår du en høj placering på ord eller sætninger som mange i din målgruppen søger efter, øges chancen for, at flere nye kunder finder frem til netop din webshop fremfor dine konkurrenters.
  • SoMe
    SoMe er en forkortelse af sociale medier og dækker over bl.a. Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.
  • Segmentering
    De fleste vil selvfølgelig gerne have så mange kunder som muligt i sin webshop. For at kunne målrette dine marketingaktiviteter til det rigtige publikum og dermed øge chancen for at de konvertere, er det dog nødvendigt at foretage en segmentering – altså afgrænse og finde frem til en eller flere relevante målgrupper. Der er flere forskellige ting du kan segmentere efter, f.eks. alder, køn, livsstil, interesser, geografi mm.

Vil du læse mere om e-handel? Så kan du downloade "Dansk E-handel 2017" lige her.

New Call-to-action
Maria Pedersen

Maria Pedersen

Maria Pedersen arbejdede med online Marketing i DIBS Payment Services.

Kommentarer