Great plan for success achieving-423494-edited.jpeg

Det handler om at have det rette perspektiv på projektet, når du skal flytte din fysiske butik over på internettet.  Der ligger nemlig en masse spændende muligheder i at gå online med din butik, og du får mest muligt ud af dem, hvis du er afklaret omkring, hvordan det hele skal gribes an.

Først og fremmest skal du arbejde med webshoppen i dit eget tempo. Og så skal du ikke være bange for at søge hjælp udefra til at lave webshoppen. Det er bare nogle af de ting, som du bør huske på, når du går online med din butik. I det her blogindlæg giver vi dig tre gode huskeregler, som er af stor værdi i opstartsfasen. 

1. Det er en investering at gå online med din butik

At åbne en webshop kan være en rigtig god ide. Men det er også en udvidelse af din forretning, du skal se som en investering. Det vil tage tid og kræve hårdt arbejde.

Find det tempo, som passer dig og din forretning. Tag et skridt ad gangen, og sørg for at begynde med en grundig omgang research. Hvad gør virksomheder, som minder om din egen? Hvilke fejl kan du lære af? Og hvilke succeser? Alliér dig med personer, som har erfaring med springet fra fysisk butik til online webshop. Opsøg viden om det digitale univers.  

2. Webshoppen er kun et værktøj

Det it-tekniske skal selvfølgelig understøtte din webshop på en positiv måde. Men selve webshopsystemet i sig selv er ikke det afgørende for, om din webshop bliver en succes. Det er faktisk kun et værktøj.

Det vigtigste er, at du har en vision for din webshop og en idé om, hvordan du kan gøre den personlig og vedkommende på samme måde som din fysiske butik. 

3. Overvej at få hjælp udefra

En del af bevægelsen fra fysisk butik til online handler om at investere nye ressourcer i din butik. Du bør derfor overveje, hvor dine kræfter og talenter bedst kan bruges, og hvor det er nødvendigt med hjælp udefra. Det vigtigste er, at du har et realistisk syn på dine egne evner.

Du er ekspert i din forretning. Der vil være områder, hvor du sagtens kan tilegne dig viden, men det kan være en god idé at investere nogle ressourcer i nogle dygtige leverandører, dér hvor dine egne evner ikke helt slår til.

Det skal du gøre:

  • Find det tempo, som passer dig. Husk på, at det tager tid at etablere en webshop med et stort og voksende kundesegment.
  • Lav en liste med butikker, som ligner din, og skriv ned, hvad de gør godt, og hvad de gør mindre godt.
  • Sørg for at vurdere, hvor du skal lægge dine egne kræfter, og find gode leverandører til resten. 

 

Vil du læse mere om hvad du skal overveje, når din butik skal gå online?  Så hent vores e-bog her:

New Call-to-action
Maria Pedersen

Maria Pedersen

Maria Pedersen arbejdede med online Marketing i DIBS Payment Services.

Kommentarer