Mange virksomheder sælger, eller overvejer at sælge deres varer eller tjenester til Norge og Sverige. Har du allerede optimeret din webshop til det danske marked? Så kan det være en god idé, at kigge på mulighederne hos vores svenske og norske naboer.

Internettet har gjort det nemmere end nogensinde at sælge til forbrugere som befinder sig i andre lande, og muligheden for at øge sin omsætning ved at sælge til nye markeder, er fristende for mange virksomheder. Det kan umiddelbart virke ligetil, at ekspanderer til de nordiske lande.  Vores kulturer og sprog ligger tæt op af hinanden, landende ligger forholdsvist tæt på hinanden geografisk og mange af forbrugsmønstrene er også de samme. Der er dog nogle betydelige forskelle de 3 markeder imellem, og hvis du ikke er helt skarp på disse, kan det let påvirke din konvertering og din omsætning.Her får du tips til hvad du skal tænke på hvis du vil øge salget i både Norge og Sverige.

Vær tydelig omkring dine vilkår

Den største grund til, at nordiske forbrugere afholder sig fra at handle i udenlandske webshops, er usikkerhed omkring vilkårene for købet, det viser DIBS' rapport om nordisk e-handel. I Norge er det særligt usikkerheden omkring told og moms, som afskrækker nordmændene fra at gennemføre køb i udenlandske webshops. I Sverige vælger de svenske forbrugere at gå uden om udenlandshandel på grund af utydelige forbrugerrettigheder, som f.eks. regler for returnering og garanti i udlandet. Tydelig information om omkostninger til f.eks. fragt og told, samt grundtig beskrivelse af forholdene ved fortrydelsesret og returnering af varerer er således afgørende, hvis du gerne vil optimere dine konverteringsmuligheder fra de nordiske naboer i din webshop. 


Pris og udbud lokker

En af de store årsager til at norske og svenske forbrugere tilgengæld vælger at handle i en udenlandsk webshops fremfor lokale er, at der findes mere at vælge mellem og at der ofte findes produkter som ikke er tilgængelige i indenlandske webshops.

For at udnytte dette bedst muligt i din webshop, er det en god idé at undersøge, hvordan markedet for dine produkter ser ud i henholdsvis Norge og Sverige.  Sælger du en unik varer eller tjeneste, som endnu ikke er tilgængelig i andre lande i Norden, kan det være du skal justere dine priser og largerbeholdning.


Vil du lære mere om hvordan du sælger til Sverige og Norge?
Så kan du lige nu downloade vores e-bog: Nordisk E-handel, og læse meget mere om forbrugeradfærd på tværs af Norden. Få viden om ligheder og forskelle i forbrugsmønstre, betalingsmetoder og meget mere.

Du kan også deltage på webinaret d. 3. maj, kl. 10.00-11.00, hvor lokale e-handelseksperter deler ud af deres viden om forbrugerne i Danmark, Norge og Sverige. Bemærk at webinaret bliver afholdt på engelsk. Tilmeld dig webinar her.

New Call-to-action

 

Maria Pedersen

Maria Pedersen

Maria Pedersen arbejdede med online Marketing i DIBS Payment Services.

Kommentarer