Shop abroad_770x300

49% af danskerne handler fra udenlandske webshops. Sådan har det været i de seneste år. For dig, der driver en online forretning er der derfor meget at vinde, ved at sætte dig ind i, hvorfor forbrugerne handler – og ikke handler – i udenlandske shops. Det kigger vi nærmere på i dette blogindlæg, hvor vi tager udgangspunkt i data fra DIBS’ rapport Dansk e-handel 2018.

Der er flere mænd end kvinder, der shopper i udenlandske webshops. Over halvdelen af danske mænd har shoppet i en udenlandsk webshop inden for de sidste 3 måneder – helt præcist 55%, hvor det kun er 43% af kvinderne.En del af forklaringen kan være, at mænd i større grad er på udkig efter produkter, der ikke sælges i Danmark. 13% af de danske forbrugere betegner sig selv som faste kunder på udenlandske hjemmesider.

Derfor shopper danskerne i udenlandske webshops

Her får du hovedårsagerne til, at danskerne bestiller produkter hjem fra udlandet:

  1. 69% af forbrugerne går målrettet efter at spare nogle penge. På nettet er det nemt for forbrugerne at sammenligne priser, så hvis de kan få nogle produkter billigere i udlandet, vælger de ofte det.
  2. 42% handler fra udlandet, hvis produktet ikke findes i Danmark.
  3. Større udvalg. 37% af de danske forbrugere går til udenlandske webshops for at få et større udvalg.

Pris og udbud er med andre ord de vigtigste årsager til, at danskerne lægger deres penge i udenlandske webshops. Men lige så interessant er det at kigge på, hvorfor nogle danskere fravælger udenlandske webshops.

Derfor shopper 51% af danskerne ikke i udenlandske webshops

De to største grunde til, at nogle danskere holder sig fra at købe fra udlandet er, at det er svært at returnere produkter, samt usikkerhed omkring ekstraomkostninger og told i forbindelse med levering af en vare.

Top 5 årsager til, at danskerne ikke handler fra udenlandske webshops:

 udenlandshandeltop5

[Kilde: Dansk e-handel 2018]

Selvom det oftest er årsager som usikkerhed og det besværlige ved returneringer, der får danskerne til at holde sig væk fra udenlandske sites, så er det også blevet vigtigere for danskerne at støtte de lokale butikker: I år er det hele 31% der svarer, at de aktivt vælger at handle fra danske webshops for at støtte de danske forretninger.

Forbrugerne er simpelthen blevet mere opmærksomme på at støtte nye, danske firmaer frem for de udenlandske og hvis der bliver ved med at være fokus på emnet i den offentlige debat, vil vi formentlig se denne tendens stige yderligere.

Sørg for at skabe tryghed i din webshop

For danskerne er det vigtigt at have tillid til en webshop, når de skal foretage et køb. Det vil derfor være en konkurrencemæssig fordel for dig at gøre det tydeligt, at man handler på et dansk site, hvor betingelser, levering, returnering osv. fremgår tydeligt for kunden. Jo mere transparent din webshop er, jo større er chancen for, at en kunde vælger at handle i din webshop fremfor hos en udenlandsk konkurrent.

Vil du vide mere om dansk e-handel og forbrugeradfærd?

Denne blog tager udgangspunkt i DIBS årlige rapport, Dansk e-handel 2018. Du kan downloade den fulde rapport og blive klogere på de danske forbrugere og få tips til, hvordan du kan optimere din webshop til deres forventninger.

Download Dansk e-handel 2018 her
Tanja Oda Sørensen

Tanja Oda Sørensen

Tanja er Marketing Manager og blogger om tendenser og gode tips til webshops, online marketing, online betaling og generelt om e-handel.

Kommentarer