Mr Big Spender banner

Vi har lavet en undersøgelse af danskernes online forbrugsvaner og er dykket ned i tallene for at finde ud af, hvordan internettets storforbruger ser ud. Find ud af, hvad der kendetegner en rigtig webshop-ekstravagancer anno 2018 - og ikke mindst, hvordan du tiltrækker denne type kunder som vi i vores rapport Dansk e-handel 2018 har døbt: Mr. Big Spender.

Internettets Mr. Big Spender 2018

Når vi kigger på, hvilke danskere der bruger flest penge på nettet, så er det først og fremmest mændene. Den gennemsnitlige mand bruger 2.816 kr. om måneden på nettet, hvor Mr. Big Spender er med til at trække det gennemsnit op, da han spenderer hele 12.290 kr. om måneden.

Mr. Big Spender sidder ikke og shopper hver dag, men når han shopper er det for større beløb. På nettet bruger han især penge på elektronik og på rejser, fx flybilletter, lejebiler og hotelophold. Rejserne alene bruger Mr. Big Spender hele 6.575 kr. på om måneden.

Fun facts om Mr. Big Spender

  • En typisk Mr. Big Spender bor i København
  • Han er mellem 45-54 år
  • På nettet har han bl.a. købt abonnementer på TV-streaming og skønhedsprodukter
  • Når han shopper på nettet bruger han ofte udenlandske webshops, især fra Kina og England
  • Mr. Big Spender repræsenterer et gennemsnit af de 10% største onlineforbrugere

Sådan sælger du til Mr. Big Spender

Der er flere ting du kan gøre, for at få Mr. Big Spender til at handle i din webshop. Hovedårsagen til, at Mr. Big Spender handler på nettet er, at han vil spare tid. Det er derfor vigtigt, at du minimerer antal klik og undgår mange undermenuer, hvor det tager for lang tid at finde frem til den vare eller tjeneste som kunden vil købe.

Den største årsag til at storforbrugere afbryder et køb er, hvis den totale pris inklusive levering er for dyr. Du skal derfor sørge for, at den samlede pris hele tiden er tydelig for dine kunder, så de ikke får et chok, når de kommer til check-out.

Er du interesseret i at øge din konverteringsrate skal du generelt være god til at give kunden overblikket over den samlede pris, da hele 54% af forbrugerne har prøvet at afbryde et køb i en webshop, da de syntes at pris med fragt/levering var for høj. Mange webshops vælger også at tilbyde gratis levering for at sikre, at kunderne ikke springer fra under købet.

Få flere tips til din webshop

I rapporten Dansk e-handel 2018 kan du læse mere om de danske forbrugere og deres adfærd på nettet. Der er masser af nyttig info om, hvad og hvordan danskerne køber på nettet og tips til, hvordan du kan tilpasse din egen webshop til forbrugerne.

Download Dansk e-handel 2018 her
Tanja Oda Sørensen

Tanja Oda Sørensen

Tanja er Marketing Manager og blogger om tendenser og gode tips til webshops, online marketing, online betaling og generelt om e-handel.

Kommentarer